2.1 Statistikproduktionen

Udgivelsernes fordeling på forskellige statistikområder fremgår af oversigten nedenfor. En mere detaljeret oversigt over Grønlands Statistiks udgivelsesvirksomhed i 2017 og foregående år findes på Grønlands Statistiks hjemmeside.

 

Den kraftige stigning i antal udgivelser fra 2016 afspejler bl.a., at en række statistikker er omlagt til at udkomme hver måned eller hvert kvartal i stedet for årligt. Fra 2016 udkom der således månedlige udgivelser indenfor turisme, arbejdsmarked og fiskeri.

 

Oversigt 1. Antal faktiske udgivelser 2011-2017 og planlagte udgivelser 2018 efter statistikområde

 

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Årbøger

2

2

2

2

2

2

2

1

Økonomisk statistik

17

21

18

23

29

41

42

42

Personstatistik

6

9

8

8

11

16

15

22

Arbejdsmarkedsstatistik

12

19

23

23

30

41

42

46

I alt

37

51

51

56

72

100

101

111

*Tallene kan være forskellige fra Oversigt 3 pga. udgåede samt nye publikationer

 

2017 var præget af en væsentlig større personaleudskiftning end tidligere år. Der har i 2017 derfor primært været fokus på at fastholde de seneste års stig-ning i antallet af udgivelser, mens der har været mindre fokus på udvidelse af statistikker og nye statistikområder.

 

Nedenfor gennemgås statistikområder, hvor der for 2017 er behov for særlige bemærkninger:

 

Nationalregnskab

I 2017 blev metoden for deflatering af nationalregnskabet omlagt, således at realvæksten fra 2015 bliver beregnet som kædeindeks. Nationalregnskab 2016, som udkom primo 2018, indeholdt desuden en hovedrevideret udgave af nationalregnskabet. Ved revisionen er Grønlands Statistik overgået til at følge de nye internationale retningslinjer i ”System of National Accounts 2008” (SNA 2008), der er udarbejdet under medvirken af EU, IMF, OECD, United Nations og Verdensbanken og vedtaget af ”United Nations Statistical Commission”. Samtidig med overgangen til de nye internationale retningslinjer er der lavet data- og metoderevisioner, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne.

 

Grønlændere i Danmark

Grønlands Statistik har fra 2017 haft adgang til et datasæt om grønlændere i Danmark. I 2018 er der udgivet en ny statistik på området, der har fokus på uddannelse, indkomster og socioøkonomisk status.

 

Beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke

Udgivelsesdatoen for beskæftigelsesstatistikken for 2016 var fastsat til december 2017. På grund af opsigelser har det været nødvendigt at udskyde udgivelsen og de tilhørende udgivelser om ledighed og arbejdsstyrke til foråret 2018. I 2018 vil Grønlands Statistik desuden vurdere mulighederne for at udsende foreløbige beskæftigelsestal for lønmodtagere, således at det fremover bliver muligt at få en mere aktuel indikation af udviklingen i beskæftigelsen.

2.2 Statistikformidlingen

Elektronisk formidling

Grønlands Statistiks eksterne kommunikation er i altovervejende grad elektronisk. Den elektroniske formidling er relativt billig, hurtig og let at tilpasse i overensstemmelse med flere modtageres behov.

 

Hjemmesiden tilbyder én samlet indgang til pressemeddelelser, publikationer, specialpublikationer, årbog og statistikbank. Hjemmesiden er primært på dansk og grønlandsk, men centrale dele er oversat til engelsk.

 

I sommeren 2015 blev Hjemmeside og Statistikbank flyttet til nye servere med nyeste versioner af basisprogrammellet. Grønlands Statistik bruger Selvstyrets standardopsætning, men afviger dog, hvad angår præsentationssoftware, hvor Grønlands Statistik fra 2016 ikke længere har løbende licensudgifter.

 

Hjemmesiden er en egenudviklet løsning, hvor manus produceres af forfatterne i Microsoft Office pakken ved hjælp af tilpassede skabeloner og makroer, udviklet med hjælp fra Danmarks Statistik. Makroerne forbereder manus til præsentation på Hjemmeside i både pdf og html. At publikationer også kan præsenteres i html betyder, at Hjemmesiden er responsiv og derfor kan læses fra mobile enheder, tablets og pc’er.

 

Statistikbankens programmel blev opdateret til nyeste version i sommeren 2015. I den forbindelse blev alle tabeller omdannet til multi-sprog filer, således at alle tabeller nu findes på grønlandsk, dansk og engelsk.

 

Tidligere kunne Grønlands Statistik ikke opgøre det egentlige forbrug på Statistikbanken. Men med overgang til ny version kan antal udtræk indenfor hvert emneområde løbende opgøres.

 

Oversigt 2. Antal tabeludtræk fra Statistikbanken 2016 og 2017

 

2016

2017

I alt

54.203

57.175

Tobak og alkohol  .......

748

730

Arbejdsmarked  .........

5.583

5.217

Befolkning  ............

20.103

20.960

Boliger  ...............

502

420

Energi  ...............

720

1.356

Erhverv  ...............

825

644

Fiskeri og fangst  ........

5.162

5.855

Udenrigsøkonomi  .......

1.788

1.952

Indkomster  ............

3.458

4.391

Konjunktur  ............

744

657

Kriminalitet  ............

339

939

Nationalregnskab  .......

1.656

1.896

Offentlige finanser  ......

1.727

1.772

Priser  ................

1.004

1.170

Statistisk Årbog  ........

224

208

Sociale ydelser  .........

1.112

1.045

Sundhed  .............

1.333

1.752

Turisme  ..............

4.109

3.519

Uddannelse  ...........

3.066

2.692

 

Udgivelser

Alle udgivelser fra Grønlands Statistik er gratis og kan downloades fra hjemmesiden. I 2017 udgav Grønlands Statistik 100 publikationer eksklusiv Statistisk Årbog. Heraf udkom 81 pct. til tiden i 2017 mod 84 pct. i 2016. 4 publikationer planlagt til 2017 udkommer først i 2018. Rettidigheden er således ikke på samme niveau som tidligere år. Årsagerne til faldet i rettidigheden er både interne og eksterne. De data, som Grønlands Statistik modtager til udenrigshandelsstatistikkerne og til turismestatistikkerne, har i perioder været forsinket, desuden har problemer med personaleudskiftning spillet ind.

 

Oversigt 3. Rettidighed for udgivelser i 2013-2017

 

Antal udgivelser*

 

2013

2014

2015

2016

2017

Rettidig 

46

51

66

84

81

Udgivet med op til en uges forsinkelse 

0

0

2

2

2

Udgivet med op til en måneds forsinkelse 

2

3

1

7

13

Udgivet med over en måneds forsinkelse 

3

1

1

5

4

Udsat til næste år eller udgået 

2

1

0

1

4

I alt 

53

56

70

99

104

*Tallene kan forskelligt fra Oversigt 1 pga. udgåede samt nye publikationer

 

Statistikbank

I tilknytning til udgivelserne findes der mere detaljerede data i en række tabeller i statistikbanken. Der er adgang til statistikbanken via Grønlands Statistiks hjemmeside eller direkte på adressen http://bank.stat.gl. Ved udgangen af 2017 kunne statistikbankens brugere vælge mellem 315 forskellige tabeller mod 302 året inden.

 

Tallene fra statistikbanken kan uddrages og bearbejdes i brugerens egne programmer eller behandles via en række funktioner, der er tilknyttet statistikbankens brugerflade.

Kulturnat og foredragsvirksomhed

Grønlands Statistik har igen i 2017 deltaget i kulturnatten i Nuuk, der blev afhold 31. januar med henblik på at give offentligheden et indblik i institutionens virke. Arrangementet blev afholdt på Ilimmarfik.

 

I 2017 er der afholdt kurser i brug af statistikbanken for studerende på Ilisimatusarfik og  Niuernermik Ilinniarfik.

 

Facebook

Grønlands Statistik har ultimo 2014 oprettet en profil på Facebook. Profilen er oprettet i forventning om, at nyheder fra Grønlands Statistik kan nå et bredere publikum. I marts 2018 havde Facebook-profilen 888 følgere mod 861 ved udgangen af 2016.

 

API

Data i statistikbanken er tilgængelig i form af et API (application programming interface). Data fra statistikbanken kan hentes og genbruges i programmer, fx apps til mobiltelefoner, særlige grafiske præsentationer på hjemmesider osv. Turismestatistikken, som Visit Greenland bruger på www.tourismstat.gl , hentes nu automatisk fra Grønlands Statistiks hjemmeside hver gang Statistikbanken opdateres.

 

Grønlands Statistik har selv anvendt de nye muligheder for grafiske præsentationer på hjemmesiden. Den programkode der er brugt på hjemmesiden er desuden gjort gratis tilgængelig for interesserede udenfor Grønlands Statistik

2.3 Økonomiske ressourcer

Bestyrelsen fastlægger en arbejdsplan, der finansieres af den bevilling, der stilles til rådighed på den årlige finanslov samt af indtægter fra rekvirerede opgaver.

 

Bevillingen for 2017 var på 10.430 t.kr. Regnskabsresultatet viste et mindre forbrug på  1.952 tkr.

 

Afvigelsen skyldes primært færre udgifter til løn og afledte udgifter til personalet end budgetteret, idet Grønlands Statistik i 2017 har haft ledige stillinger.

 

Personalemangel betyder, at en række projekter med udvikling af nye statistikområder er forsinket, og at nationalregnskabet for 2016 først udkom i 2018. Udskydelsen af nationalregnskabet medførte også, at udgifterne til assistance fra Danmarks Statistik til Nationalregnskabet blev betalt i 2018 i stedet for som forudsat i 2017.

 

Regnskabet for 2017 indeholder en hensættelse på 1.043 tkr.  

 

Grønlands Statistik modtager betaling fra NordForsk for at deltage i et projekt, som har til formål at styrke den fælles nordiske registerforskning. En afledt gevinst af projektet er en bedre dokumentation af Grønlands Statistiks registre. Den fulde betaling for projektet udgør 762 tkr., hvoraf der ved udgangen af 2017 stod 115 tkr. tilbage. Indtægter og udgifter til projektet registreres i et særskilt projektregnskab, således at det ikke blandes med nedenstående bevillingsregnskab.

 

Oversigt 4. Regnskabsresultat 2011-2017

Art

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Løn  

8.951

8.783

9.326

9.960

9.439

9.641

8.935

Tjenesterejser

203

222

178

206

197

200

263

Repræsentation / gaver

7

8

10

11

8

16

12

Kursusudgifter

52

175

139

37

21

30

14

Eksterne konsulenter

648

467

345

982

321

1.407

797

Til- og fratrædelsesudgifter

 -

69

40

66

0

0

37

Tjenesteydelser

262

365

332

288

281

436

233

Varekøb og administrationsudgifter

233

216

123

188

110

87

89

Bygninger

356

363

371

94

0

12

0

It-udgifter og anskaffelser

265

262

285

288

75

84

163

Hensættelse

0

0

0

0

1.060

-12

-5

Indtægter

-1.600

-2.066

-2.887

-2.633

-2.306

-2.120

-2.062

Afskrivninger og kurstab

0

0

0

0

0

39

0

Hovedtotal

9.379

8.864

8.261

9.187

9.207

9.818

8.478

 

2.4 Personale

Personale ultimo 2017

Pr. 31. december 2017 bestod personalet af 14 medarbejdere, en chef, en souschef, otte statistikkonsulenter, to informationsmedarbejdere, en kontoransat samt en deltidsansat til indtastning. I 2017 blev der ansat tre nye medarbejdere, hvoraf de to i tidligere perioder har været ansat i Grønlands Statistik. En medarbejder er bevilliget orlov, mens 4 medarbejdere har sagt op.

 

 

Den daglige ledelse

Statistikchefen Anders Blaabjergs åremålskontrakt udløb med udgangen af november 2017. Efter opslag af stillingen besluttede Naalakkersuisut efter indstilling fra bestyrelsen efterfølgende at fastansætte Anders Blaabjerg.